top of page

KAFFESPROGBRUG

Et forsøg på at gøre sprogbruget omkring kaffe mindre prætentiøst og mere forståeligt for nye såvel som garvede kaffe-entusiaster

Wine and Coffee plants

SPROGBRUG – VARIETY VS VARIETAL

 

(PÅ DANSK: VARIANT VS ENKELTDRUE-VIN)

I kaffeterminologiens indviklede verden bliver begreberne "variety" og "varietal" ofte viklet ind i hinanden og skaber en sproglig forvirring for både kaffeentusiaster, fagfolk og folk fra vinverdenen som er nye inden for kaffe. Selvom de to ord virker udskiftelige, er der en subtil, men afgørende forskel – især når man diskuterer kaffens genetik.

Det sproglige dilemma: Varietal vs. Variety
I daglig tale er det ikke ualmindeligt at høre både "varietal" og "variety" brugt til at beskrive forskellige arabica-varianter. Men når det gælder kaffetaksonomi, er præcision vigtig. Forvirringen stammer fra den generelle brug af "varietal" i vinindustrien, hvor "varietal" henviser, ganske korrekt, til en vin lavet af en enkelt druesort.
Når man derimod taler om kaffe, er det korrekte udtryk "variety". "Variety" henviser til underkategorien af varianter inden for slægten "Coffea". For eksempel er Bourbon, Typica og Geisha varianter af "Coffea arabica". Hver "variety" (variant) har forskellige egenskaber, vækstbetingelser og modtagelighed over for forskellige sygdomme.

Kaffeplante-leksikon: Præcisering af brugen
For at bevare nøjagtigheden og klarheden i kaffeleksikonet er det vigtigt at bruge udtrykket "variety", når man taler om forskellige typer af kaffeplanter. Denne sproglige præcision skal afspejle de høje standarder, som specialty coffee søger at skabe i branchen. Ideen om specialty coffee er jo netop at formidle nøjagtige oplysninger om hele kaffens forsyningskæde, herunder den mangfoldige verden af planter, sorter og deres egenskaber. Ydermere er "varietal" et adjektiv og kan, af logiske årsager, derfor ikke være en beskrivelse for et væsen eller en ting.

 

Konklusion: Omfavnelse af præcision i kaffeterminologi
I den løbende dialog om kaffe er præcision vigtig. Ved at forstå de subtile sproglige nuancer mellem "varietal" og "variety", kan kaffeentusiaster bidrage til en mere præcis og informeret diskussion om deres yndlingsdrik. Så næste gang du befinder dig i en kaffesamtale, så husk: Det er ikke en "varietal", det er en "variety".

Husk nu også at sige det med et bedrevidende smil på læben. :)

SPROGBRUG – RISTNINGSGRADER

Ristningsgrader beskrevet som bryggemetoder? Forvirret?

Når man køber kaffe ser man typisk, at forskellige ristningsgrader bliver kædet sammen med forskellige bryggemetoder. Fx bliver lystristede kaffer ofte beskrevet som et rist til filterkaffe, mens et mørkere rist kaldes et rist til espresso. Det er ganske harmløse kategoriseringer, men det kan stride imod, hvad du bør forholde dig til som kaffedrikker og kaffenyder.

Der er nemlig i teorien ikke nogen "bedre" ristningsgrad til en bestemt bryggemetode – men der er årsager til kategoriseringen. Fx er det, rent praktisk, sværere at brygge espresso med lystristet kaffe. Det kan dog sagtens lade sig at gøre; det kræver blot den rigtige viden og det rigtige værktøj. Desuden vil vi understrege, at vi ikke underkender ideen om at designe smagsprofiler og risteprofiler til en given kaffe, hvor den udtrykkes og smager mere transparent ved en given bryggemetode (dette gør vi også selv) – og mange risterier i verden gør netop dette med stor succes. Vi gør blot opmærksom på, at risterier oftest udtrykker ristningsgrad med begreberne "filter-rist" og "espresso-rist".

Hos Tierra Kaffe ser vi derfor ikke nogen grund til at holde fast i tanken om, at en bestemt ristningsgrad passer bedre til en bestemt bryggemetode, og hvis vi føler, at en bestemt kaffe står flottere ved én bryggemetode frem for andre, informerer vi om det, men ikke alene ud af ristningsgraden. Generelt set skal du vælge ristningsgrad ud fra, hvad du bedst kan lide! Hvis du foretrækker mere nøddeagtige noter, krop, tyngde og bitterhed, skal du gå efter mørkere ristede kaffer, og hvis du leder efter en mere "ren" kop kaffe med højere niveau af syre og frugt, skal du vælge et lysere rist. Optimalt vælger du risteri efter deres specialer i forhold til ristningsgrad.

Ristningsgrad, uanset om det kaldes for et lyst rist eller for filter-rist, er i langt højere grad et spørgsmål om dine smagspræferencer, mere end det er en opfordret bryggemetode fra risteriet (oftest).

Derfor har Tierra Kaffe valgt ikke at bruge disse begreber. Vi håber i stedet på at kunne guide jer til nogle kaffeoplevelser, der stemmer overens med de smage, I bedst kan lide, og I kan blot udforske vores udvalg af ristningsgrader, der kan nydes på tværs af alle bryggemetoder.

Coffee Beans

LEVERING

GRATIS LEVERING I AALBORG

Gratis fragt i resten af DK ved bestillinger over 600 kr.

VAREN SENDES 0-3 HVERDAGE FRA BESTILLING
Coffee bean

RISTERI

ADRESSE

Risteri i Aalborg

Lønneparken 9,
9000 Aalborg, Danmark
CVR 38464787

SOCIAL

  • Instagram

NYHEDSBREV

Tak for tilmelding

BETINGELSER

© Tierra Kaffe. All rights reserved.

bottom of page