
V60 OPSKRIFT
DOSERING:
22 gram kaffe
350 ml vand (1 : 16 ratio)
KVÆRNEFINHED (1-10):
7 (groft)
TEMPERATUR:
90-95 grader
Er kaffen en naturalkaffe, eller er det et mørkere rist – prøv da at brygge en anelse koldere (start evt. ved en 90 grader)
DU SKAL BRUGE:
Hario V60-tragt, papirfilter til V60, kande/væskebeholder, vægt, tidstagning, kedel (gerne en "gooseneck"-kedel)
Note
Denne opskrift er designet til V60 (størrelse 2 primært), men den kan sagtens anvendes til andre former for V60-tragte eller evt. andre tragte med 60°-vinkel, som fx Chemex.
Når det sidste bryggevæske er løbet igennem efter dine hæld, bør du have en total bryggetid på ca. 2 minutter og 30 sekunder. Du vil formentlig erfare, at din oplevelse med denne form for pour-over/filter bliver mindre frugtig og transparent, hvis dine bryg tager mere end 3 minutter med denne opskrift – justér da på kværnefinheden.
Trin 1
Varm dit vand op til bryggetemperatur og kværn kaffen. Placér kanden på vægten og V60-tragten på kanden. Læg et papirfilter i V60-tragten, og hæld lidt af det varme vand i V60'en. Dette renser papirfilteret og opvarmer samtidigt kande og tragt. Når vandet er løbet igennem, skal det kasseres.
Trin 2
Hæld nu kværnet kaffe i V60’en og ryst den lidt frem og tilbage, så kaffen lægger sig som en jævn, rund seng i bunden af tragten. Nulstil vægten og sørg for, at vandet i kedlen er ved bryggetemperatur. Start en timer, idet du hælder vand på kaffen.
Opsummering
-
Opvarm dit lækre og bløde vand, og kværn 22 gram kaffe.
-
Læg papirfilter i V60-tragten, skyl det med lidt af dit bryggevand, og kassér dette vand.
-
Hæld kværnet kaffe i din V60, og ryst kaffen jævn og flad.
-
0:00: Start timer og "bloom" din kaffe – op til ca. 35-50 gram vand.
-
00:45 Hæld på til vægten siger ca. 250 gram.
-
1:15 Hæld på til vægten siger ca. 350 gram, tag fat i V60'en med begge hænder, og hvirvl rundt en gang eller to.
-
Ved ca. 2:30 på din timer bør dit "drawdown" og bryg være færdigt. Hvirvl lidt rundt med kanden, og duft til nogle af de spændende og volatile duftstoffer, der er i færd med at forlade kaffen – nyd herefter dit V60-bryg!
Trin 3
0:00 (Bloom)
Start timer og hæld forsigtigt 35-50 gram vand oven på din flade seng af kaffe. Tuden af kedlen skal i dette hæld være så tæt på kaffen som muligt.
Formålet er her at væde kaffen nænsomt og jævnt i cirkler fra midten og ud mod ydersiden af kaffe-sengen. Dette kaldes "blooming", og det skal blot sikre, at din kaffe får udløst nogle gasser, så kaffen ekstraheres mere jævnt i de efterfølgende hæld.
0:45 (Hæld nr. 1)
Hæld på til vægten siger 250 g (op til ca. 70 % af den totale bryggevægt). Hæld eleveret og i ca. 25 sekunder. Lad væskemængden falde en anelse før hæld nr. 2, som først sker ved 1:15 på timeren.
Dine cirkulære hæld skal være "vildere" her, da deres funktion er at forstyrre kaffe-sengen, så kaffen bliver hvirvlet op, mens du hælder – dermed øges ekstraheringen (på den måde får du alle de hensigtsmæssige smags- og duftforbindelser ud af kaffen og med i bryggevandet.
Hæld så langt fra tragten du kan, men uden at vandet nede i brygget (V60'en) begynder at plaske. Hvis dit hæld ikke penetrerer vandet, og at det i stedet for plasker i overfladen, vil du miste ekstrahering af kaffen – dermed bliver det et fladere bryg.
1:15 (Hæld nr. 2)
Hæld på til vægten siger 350 g
Benyt dig af samme teknik som ved hæld nr. 1.
Når du er færdig med at hælde, skal du nu, med begge hænder, hvirvle tragten/V60'en rundt en enkelt gang. Dette skal ske forsigtigt, men nok til at kaffen lægger sig fint og lige i bunden, og dermed forbipasserer den sidste væske en jævn kaffe-seng. Dette vil hjælpe med at skabe en mere jævn ekstrahering.